Salkantay pass altitude: Abra Salkantay på 4.630 m og bjerget Salkantay

Salkantaypasset, på spansk Abra Salkantay, ligger i 4.630 m. Det tal står på næsten alle kort og på det blå skilt på toppen. Men du støder også på andre højder, og det forvirrer mange vandrere.

Der findes ingen officiel opmåling af selve passet. Træskiltet runder af, og de 4.650 m på nogle sider har ingen kilde. Til sammenligning ligger passet cirka 1.230 m højere end Cusco og 415 m højere end det højeste punkt på Inkastien.

Nevado Salkantay er med 6.271 m det højeste bjerg i Cordillera Vilcabamba, bjergkæden mellem Cusco og Machu Picchu. På kortet over det beskyttede område ved Machu Picchu står der 6.264 m. Forskellen ligger i målingen, ikke i bjerget.

Toppen ligger kun 19 km i luftlinje syd for Machu Picchu. Alligevel føles det som en anden verden: på den ene side is og klippe, på den anden side tågeskov med orkidéer. Den kontrast går du igennem på to dage.

Hvor kommer navnet fra?

Salkantay kommer af quechua ordet sallqa, der betyder vild. Derfor kaldes det også det vilde bjerg. For landsbyerne i området er det en apu, en bjergånd, der våger over dalen. Inkaerne forbandt det med regn og vand til markerne.

Kan man bestige Salkantay?

Ja, men det er rigtig bjergbestigning på gletsjer, med reb og steigjern. Første bestigning var 5. august 1952, af en fransk amerikansk ekspedition på seks klatrere, blandt dem den franske alpinist Claude Kogan. Vi arrangerer ikke bestigninger af toppen.

Som vandrer kan du derimod gå helt hen til foden af bjerget, over passet i 4.630 m, uden klatring. Fra passet er der under 3 km i luftlinje til toppen, som rejser sig 1.640 m over dig.

Højder over 4.000 m siger ikke meget, når det højeste punkt derhjemme er en bakke. Derfor stiller vi passet og toppen op mod bjerge, du måske kender.

På passet står du altså højere end Matterhorn, men du kommer derop ad en almindelig, stenet sti. Så højt kommer man sjældent uden reb og bjergfører.

Passet er en sadel mellem Salkantay og Humantay, på grænsen mellem dalen ved Soraypampa og dalen, der falder ned mod junglen. Der går ingen vej over det: du kommer kun derop til fods eller på hesteryg.

Fra Cusco kører du cirka 120 km, omkring 3 timer, via Limatambo og Mollepata til Soraypampa. Der slutter vejen. I Mollepata betaler du 20 soles i entré (peruvianere 10). Fra Soraypampa er der 5 km at gå til passet.

Du går over passet på dag 2, både på turen på 4 og på 5 dage. Vi vækker dig kl. 5.00 med kokabladste, og efter morgenmaden går du. Fra lejren til passet er der efter vores måling 5,2 km og 730 m op.

1. Den første time går du roligt op ad dalen til Salkantaypampa, en græsslette lige under gletsjeren.
2. Så kommer Siete Culebras, de syv slanger: korte, stejle sving over løse sten. Her går det langsomst.
3. Ved Suyroqocha, omkring 4.480 m, holder gruppen den sidste pause. Herfra kan du se passet.
4. Det sidste stykke er mindre stejlt, men luften er tynd. Små skridt virker bedre end fart.

Hvor hård hele dagen er, med alle højdemeter og højdesyge, kan du læse i Salkantay trek altitude: højde og sværhedsgrad.

Oppe på passet ser du snesevis af apachetas: små stenvarder, som rejsende har bygget. Hver sten er en tak for en sikker passage. Det er en gammel skik i Andesbjergene, ældre end inkaerne.

Vores guide laver et k'intu: tre kokablade som offer til Apu Salkantay og Pachamama, moder jord. Du er velkommen til at være med, hvis du har lyst. Bagefter er der tid til billeder ved skiltet og gletsjeren.

Der står ingen vejrstation på passet. Vi regner ud fra tallene fra SENAMHI, Perus meteorologiske institut, for Cusco, med cirka 6,5 graders afkøling pr. 1.000 m. Det er et skøn, ikke en måling.

Der kan falde sne i alle måneder, mest fra december til marts. Tag derfor hue, handsker og regnjakke med hele året. De bedste måneder til passet er maj til september.

Hele ruten dag for dag finder du i vores guide til Salkantay trek. Er du i tvivl mellem to ture, så læs Salkantay trek eller Inkastien.