Salkantay trek vs Inca Trail: hvilken vandring til Machu Picchu skal du vælge?

Begge ruter ender ved Machu Picchu, men det er også det eneste, de har til fælles. Inkastien er en vandring gennem historien, Salkantay en bjergtur, der ender i junglen. Tallene her er fra vores egne ture.

På papiret er Salkantay hårdest: 415 meter højere, 30 km længere og med to dage på omkring 22 km. Passet ligger 152 meter over toppen af Matterhorn. Alligevel kommer mange mere smadrede hjem fra Inkastien.

Forskellen ligger i underlaget. På Salkantay går du på jord og løse sten. Inkastien består af tusindvis af stentrin, og nedturen fra Den Døde Kvindes Pas og trapperne på dag 3 mærker du i knæene i flere dage.

Når det gælder højdesyge, er Salkantay mest risikabel. Du kører fra Cusco direkte op i 3.900 meter, går samme dag til Humantaysøen i 4.200 meter og står dagen efter i 4.630 meter. På Inkastien stiger du mere gradvist.

Her er forskellen størst. Til Inkastien skal du have et permit i dit eget navn, som kun et registreret bureau må købe. Der er 500 om dagen med guider og bærere, og maj til august er udsolgt måneder før.

Salkantay har intet permit og ingen grænse. Nogle uger før er som regel nok. Fra juni til august er det mest din billet til Machu Picchu, der afgør, hvor sent du kan booke, ikke selve vandringen.

Guiden er også forskellig. Inkastien går du aldrig uden autoriseret guide. Salkantay må du gå selv: stien er afmærket, men rustik. Inde i Machu Picchu skal du have guide på begge ruter. Mere om permits står i vores guide til Inkastien.

På Inkastien går du gennem historien. Du kommer forbi Patallacta, Runkurakay, Sayacmarca, Phuyupatamarca og Wiñay Wayna på sten, inkaerne selv lagde. Landskabet er grønt og bjergrigt, men ruinerne er hovedsagen.

På Salkantay går du gennem klimazoner. Du starter ved den turkise Humantaysø, passerer under gletsjerne på et bjerg på 6.271 meter og går ned i tågeskov, kaffe og bananer. To dage senere ser du Machu Picchu fra ruinen Llactapata.

På Inkastien står du på dag 4 ved solopgang i Solporten med inkabyen under dig. Det øjeblik er grunden til, at folk booker måneder før. Du er dog træt: vækkeuret ringer omkring 3.30, og tåge kan tage udsigten.

På Salkantay går du på dag 4 2,5 til 3 timer langs jernbanen fra Hidroeléctrica til Aguas Calientes. Du sover på hotel med bad og seng og tager bussen op næste morgen, udhvilet.

• Inkastien: permittet giver ét besøg på kredsløb 3-B, den nedre del med Soltemplet. Er sidste lejr Phuyupatamarca, ligger besøget på dag 5.
• Salkantay: du skal have en almindelig billet til Machu Picchu. Hos os er den med, og vi går efter det klassiske kredsløb.

Online står der, at Salkantay er meget roligere. Det passer kun halvt. I højsæsonen tæller vi omkring 200 vandrere om dagen på Salkantay, og med dagsturisterne til Humantaysøen omkring 500 ved Soraypampa.

På Inkastien må 500 starte hver dag, men kun omkring 200 er vandrere. Resten er guider, bærere og kokke. Målt i vandrere er de to ruter altså tæt på hinanden.

Forskellen mærker du på passet og i lejren. På Salkantay går næsten alle grupper samtidig, så omkring klokken 10 er der fyldt på passet. På Inkastien fordeler ministeriet grupperne på forskellige lejre.

For begge ruter er maj til september bedst: tørt, klart og koldt om natten. Første nat på Salkantay, i 3.900 meter, fryser det næsten altid. April og oktober er roligere, og efterårsferien i uge 42 passer fint.

Inkastien lukker hver februar til vedligehold. Mange sider skriver, at Salkantay så er et godt alternativ, fordi den aldrig lukker. Vi går ikke Salkantay i februar: der falder for meget regn, og vores gæsters sikkerhed kommer først.

Rejser du i februar, så tag toget til Machu Picchu. Vejret måned for måned står i Machu Picchu vejr.

Inkastien er dyrere, og det er der en grund til. Prisen dækker permittet på 292 soles, bærere, der efter loven højst må bære 20 kg, og som regel toget tilbage. På Salkantay bærer en hest din taske, og der er intet permit.

Pas på meget billige tilbud på Inkastien. Under 500 dollar spares der næsten altid på bærerne. På Salkantay er det returrejsen, der gør den største forskel: med tog betaler du mere end ad vejen.

Vil du ind gennem Solporten, men har du travlt eller ikke lyst til telt? Så er der den korte Inkasti. Du står af toget ved km 104, går omkring 12 km forbi Wiñay Wayna og sover på hotel.

Det højeste punkt er kun 2.720 meter, så højdesyge spiller næsten ingen rolle. Der er 250 permits om dagen, og de holder ofte længere end permits til den klassiske rute. I februar er også denne rute lukket.

• "Salkantay er kun 200 meter højere." Forkert. Forskellen er 415 meter, fra 4.215 til 4.630.
• "Der er ingen ruiner på Salkantay." Forkert. Llactapata ligger på ruten, med udsigt til Machu Picchu på den anden side af dalen.
• "500 turister om dagen på Inkastien." Forkert. De 500 er med personale, det er omkring 200 vandrere.
• "Salkantay kan gås hele året." På papiret, ja. I februar er det for vådt, og i 2026 var ruten lukket i en måned.
• "Salkantay er en del af Inkastien." Ikke den rute, du booker. Der findes en inkasti fra Salkantay til Wayllabamba med permit, men den almindelige trek går over Soraypampa og Santa Teresa og kræver intet permit.

• Du vil have inkahistorie og Solporten

  Inkastien, 4 dage

  Book seks måneder før, især til maj til august.

• Du vil have bjerge og gletsjere, eller permits er udsolgt

  Salkantay, 5 dage

  Højere og længere, uden permit, til under halvdelen af prisen.

• Du er i form og har en dag mindre

  Salkantay, 4 dage

  Samme pas, med et stykke i minibus efter nedturen.

• Lidt tid eller ingen lyst til telt

  Kort Inkasti, 2 dage

  Ind gennem Solporten, med en nat på hotel.

Alt om selve ruten står i vores guide til Salkantay trek. Planlæg til begge ruter mindst to nætter i Cusco, før du starter.